4shared

Om Raw Snacks

Om Raw Snacks 2017-10-18T13:46:11+00:00

Kender du det, at man kommer træt og sulten hjem efter en lang dag, og så har man ikke andet at spise end pulverkaffe og frosne bær?

En lignende oplevelse havde jeg, da jeg, af mangel på bedre, købte en proteinbar i automaten i mit fitnesscenter efter en hård træning. Det smagte fuldstændig som at vælte på cykel. Som kok gennem mange år tænkte jeg, at det måtte kunne gøres både bedre, friskere og renere uden at kæden skulle hoppe af.

Efter en aften med både grublen og mundskyl troppede jeg næste dag op i køkkenet med en stor kasse friske, økologiske råvarer, og så var det ellers bare med at prøve sig frem, indtil den helt rigtige opskrift viste sig. Og bum, mine Raw Snacks var født.

På det tidspunkt var jeg bestyrer af Råbar i Aarhus, en Raw Food restaurant med en stolt råvarefilosofi, så det lå lige til højrebenet at bruge de råvareprincipper, selvom jeg egentlig er kejthåndet. Raw – eller rå – betyder helt enkelt, at råvarerne ikke opvarmes til over 42 grader, dette for at bibeholde næringsstofferne og fordi, det gør pisse nas at brænde sig.

Herefter var det med at finde den rette identitet og det rette design til mine snacks. Og for mig har det været klart fra dag ét: det skal være sjovt at vælge sundt! Væk med det tørre, prædikerende og unødvendigt faktuelle – de ting havde jeg jo allerede sørget for var på plads i opskriften – og frem med det jordnære og unikke. Jeg vil gerne have, at folk kan få både et befriende grin og en lækker indpakning, når de vælger sundt. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være enten det ene eller det andet.

Jeg var heldig nok til at finde nogle gode mennesker til at støtte mig i min vision, og fra da af er det kun gået fremad med at sprede både sundhed og lækre, velsmagende snacks. Og vi er kun lige begyndt.

Raw Snacks – Completely Nuts!

MISSIONEN ER KLAR!

Raw Snacks mission er, at det skal være sjovt at vælge sundt. Vi har sørget for alle de tørre facts, så du roligt kan fylde din tank med lækker, rå snackvildskab.

Raw Snacks Produkter

Raw Snacks produkter er 100% økologiske og fremstillet med inspiration fra Raw Foods principper. Alle produkter er lavet af friske kvalitetsråvarer og er glutenfri. De er nøje sammensat for at give et højt energiindhold og den bedste næring.

Der forefindes ikke tilsatte sukkerarter, e-numre, truede dyrearter eller konserveringsmidler. Det hele er 100% økologisk atomkraft, som både naturen og din krop elsker det.

Raw Snacks produkter er at finde over hele landet som i udlandet – se forhandlere – hvor vi hele tiden tilføjer flere.

Har du yderligere spørgsmål, så tag endelig kontakt til os via vores formular.

Teilen..Share on FacebookGoogle+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
css.php